Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med gigt i Aarhus?
I Gigtforeningens Aarhus Kreds arbejder vi for at skabe fællesskab, viden og indflydelse for mennesker, der lever med gigt. Vi arrangerer spændende oplæg om den nyeste forskning, skaber sociale fællesskaber og kæmper for at sikre bedre vilkår i kommunen.
For at kunne fortsætte – og udvikle – vores arbejde har vi brug for flere, der har lyst til at engagere sig i kredsarbejdet.
Er du én af dem, der synes, det er spændende at:
• finde de bedste formidlere af gigtforskning
• ringe til oplægsholdere og invitere dem ud til vores arrangementer
• stå foran en forsamling og byde velkommen med et smil
eller er du mere typen, der er god til at:
• lave opslag på Facebook og Instagram
• holde styr på tilmeldinger via NemTilmeld
eller måske brænder du for at:
• tage dialogen med kommunen og kæmpe for den gigtpolitiske dagsorden?
Uanset hvad du brænder for, har vi brug for netop dig i Gigtforeningen Aarhus Kreds.
Meld dig til generalforsamlingen, så du kan møde os. Også selvom du måske ikke har overskud til at være aktiv lige nu.
Kredsen byder på smørrebrød og drikkevarer.
Vi glæder os til at se dig.
Praktisk
- Vi starter med spisning kl. 17.30-18.00
- Vi slutter senest kl. 20.00.
- Der er elevator